··· Claude Criquielion 2013 ···

No E-patents! GNU Emacs Valid HTML 4.01! Valid CSS!

La Marmotte (uofficiel) 2013

Dette er ruten til et af Europas store motionsløb, La Marmotte, som køres hvert år med over 8000 deltagere i starten af juli. Ruten fører over Glandon, Telegraph, Galibier og Alpe d'Huez. Vi var i området nogle uger senere, så det måtte blive til en udflugtstur i stedet. Marie, Torben og Annette havde lavet deres egne aftaler, der førte dem på cykel over Galibier, så vi kunne mødes der.

Billederne, som Marie har taget på Galibier og Alpe d'Huez er her, ca. 2/3 nede (man kan vist ikke linke til at åbne et bestemt foto i albummet):

.

Jeg kørte afsted omkring 06:30 i morgenkulden med ærmer og knævarmere. Benene var helt forfærdelige af den megen cykling i Provence og de sidste par dage i Alperne, bl.a. også en aftentur over Col de Sarenne halvandet døgn i forvejen. Jeg kørte og håbede på, at der ville komme hul igennem til benene, efterhånden som vejret varmede op, men der skete ikke rigtig noget, og kun et par km op ad det første bjerg, Col de Glandon, overvejede jeg faktisk at vende om for ikke at blive fanget på den forkerte side af bjergene, hvis jeg da overhovedet kom om i den næste dal. Jeg syntes dog, at nederlaget ville blive for stort, hvis jeg skulle vende om og slet ikke gøre forsøget i år, så jeg fortsatte med kun et spinkelt håb om at gennemføre. Hvis benene i løbet af dagen blev lidt bedre, kunne jeg jo nok kæmpe mig tilbage over Telegraph og Galibier, og derfra er det nærmest kun nedad de 50 km til campingpladsen ved foden af Alpe d'Huez. Der eller hvor som helst oppe ad den sidste stigning ville jeg kunne stå af, hvis det var nødvendigt og køre tilbage ned til campingpladsen.

Vejret var perfekt med høj sol og ingen vind, og temperaturen kom omsider op, da jeg efter en meget kold nedkørsel fra Glandon befandt mig i nabodalen på vej mod Telegraph og Galibier, som skulle føre mig tilbage igen. I det officielle løb annulerer tidtagningen på nedkørslen fra Glandon, og det kan jeg egentlig godt forstå. Der er nogle stejle stykker med små, overraskende sving med dårlig oversigt og forkert sidevers hældning. Vejen var øde, så jeg havde det hele for mig selv, men hvis den skal deles med 8000 andre, så kan det hurtigt blive risikabelt, hvis der skal satses for en god tid på dette stykke. Næsten lige i bunden fik jeg fyldt flaskerne ved en kilde.

Nede i dalen er et 28 km langt stykke, som hovedsageligt er fladt langs en flod, men mod strømmen, så det stiger en lille smule hele vejen. I en bestemt by går ruten fra hovedvejen op mod Telegraph og Galibier. Her tog jeg desværre fejl af to byer og kom til at køre en omvej og spilde 40 minutter, inden jeg, efter at have kigget på et kort i en hotelreception, fandt ud af, hvor jeg skulle hen. Det begyndte nu at blive varmt, og umærkeligt begyndte benene også at finde ind i en rytme.

Jeg fandt desværre ikke den kilde, der skulle være ved foden af Telegraph, men en kilometer oppe blev en kilde ledt under vejen ved et lille vandfald et sted, hvor man relativt let kunne få fat på det. Det var helt perfekt, og jeg fik drukket en masse og havde således, hvad jeg skulle bruge, indtil jeg kom til pumpen på toppen af Telegraph. På vejen op mødte jeg en del ryttere, der alle kørte Marmotte-ruten. Det var opløftende at se, at jeg ikke var den langsomste, og jeg nød turen op. Der er fra Telegraph et par km nedkørsel til Valoir, hvorfra turen kører 19 km op til Galibier, som er et smalt lille pas i 2645 meters højde.

Torben var kørt ned til Valoir, så vi fulgtes op noget af vejen mod toppen, og deroppe ventede Marie og Annette med en cola og lidt spiseligt. De var cyklet op fra den modsatte side, og det var rigtig rart at se dem der. Først på vej op ad Telegraph var benene begyndt at indfinde sig, og jeg endte med at blive helt hæderligt kørende. Størstedelen af disse ressourcer blev dog efterhånden brugt på vejen op ad Galibier, så derfra havde jeg omkring 50 km til at komme til kræfter inden den afsluttende opstigning fra campingpladsen til toppen af Alpe d'Huez.

8 km nedenfor Galibier ligger passet, Col de Lauteret, og der kommer man ud på hovedvejen til Bourg d'Oisans. Det går nedad det meste af vejen, så der er rigelig lejlighed til at få spist og strukket ud og finde ind i en rytme igen, inden Alpe d'Huez. Der er også en håndfuld tunneler, så man skal huske cykellygter. Desværre var der betydelig modvind hele vejen, så der skulle faktisk trædes noget i pedalerne. På det flade stykke 5-6 km fra foden af Alpe d'Huez kom jeg op til en anden fyr, og vi skiftedes til at tage føringer i modvinden. Det var ret godt. Desværre skulle han ikke med op det sidste stykke.

Turen de 13,5 km op ad Alpe d'Huez er på det tidspunkt efter 157 km i sadlen bare rigtig varm og lang og træls. Rigtig mange af de folk, der sidder der om eftermiddagen er folk på Marmotte-tur, så der havde man da nogle lidelsesfæller. Men ellers er det bare om at bide tænderne sammen, sørge for at drikke en masse og så ellers tvinge sig til at indtage de barer eller geler, man ved, der skal til med jævne mellemrum, men som man over hovedet ikke har lyst til. Fornuften siger, de skal ned, og så kan man køre og tænke lidt på det, så man ikke kommer til at overveje at stoppe. For gør man det, så kræver det noget ekstra særligt at overbevise sig selv om at fortsætte efterfølgende.

Marie og Torben kom og overhalede i bil på vejen op, og de kom med mange opmuntringer og tog billeder osv. Det var jeg meget glad for at se på det tidspunkt, for så gav det lidt ekstra motivation til at holde den gående. Jeg endte med at komme op i omkring 10 timer alt i alt. Til det officielle løb annulleres tidtagningen af sikkerhedshensyn på nedkørslen fra Glandon, hvilket var ca. 30 minutter. Så skal jeg køre løbet en dag, er det nok en tid omkring 9:30, der skal sammenlignes med. Turen endte med at blive rigtig god og en personlig sejr, og jeg glæder mig til et gensyn i 2014! Det er virkelig noget af det flotteste cykelterræn i verden, og udsigten fra Galibier (2645 m.o.h.) i klart vejr noget af det flotteste i hele Europa.