··· Arkiv 2009 ···

No E-patents! GNU Emacs Valid HTML 4.01! Valid CSS!

Tilbage til arkivet

Siden brylluppet

Siden vores bryllup den 4. juli 2009 er der sket en masse ting. Faktisk er de sket så hurtigt efter hinanden og krævet så meget af os, at der ikke en gang har været overskud til at berette om det her på sitet. For oversigts skyld kan de læses nedefra og op (ligesom resten af denne nyhedsside).

Huskøb og flytning
31. august 2009 underskrev vi købsaftale, og 30. september overtog vi det nye hus. Det er et typehus fra 1987 på 151 kvm. med carport, have og det hele. Vi havde kigget på hus det meste af året siden februar eller marts 2009, og i foråret og sommeren efter brylluppet var vi ude at kigge på en del huse i Århus omegn.

Det var naturligvis en meget energikrævende proces, hvor vi også fik noget hjælp af forældre osv. For at gøre en lang historie kort, så der også kan blive tid til at skrive den ned, så endte historien foreløbig godt med, at vi har fået købt et dejligt hus, hvor vi flyttede ind midt i oktober. Andelslejligheden har vi endnu ikke fået solgt, og markedet er jo da heller ikke lige til det i øjeblikket, men det lykkes nok på et tidspunkt. I mellemtiden må vi glæde os over, at den ikke er alt for dyr i husleje, samt at renten foreløbig er lav.

På grund af skytteforeningsarbejdet kunne nogen fejlagtigt tro, at vi har våben eller nøgler i huset. Det har vi dog overhovedet ikke, men derfor skriver jeg ikke vores adresse her. Send mig en mail på og bed om adressen.

Her er nogle billeder af huset som det så ud lige omkring indflytningstidspunktet. Nederst ses holdet af flyttemænd, der hjalp os uvurderligt med at flytte de større møbler fra lejligheden:


Øltur til Bamberg
1. til 5. oktober 2009 tog ølklubben på vores første udenlandske øltur udenfor Belgien. Turen gik til Bamberg i Sydtyskland, hvor vi lod os indlogere på Brauerei Spezial. I Bamberg ligger i gåafstand fra hinanden 7 anerkendte, gamle bryggerier, der alle har eksisteret siden tidernes morgen, og som nu tilbyder god og traditionel tysk øl, mad og overnatning til billige penge. For € 200 fås 4 overnatninger i et dobbeltværelse for to personer inkl. morgenmad. Et traditionelt frankisk middagsmåltid med friskbryggede drikkevarer var næsten svært at få op på kr. 100.

Bamberg er en fin middelalderby med mange gamle, flotte huse og omgivet af et flot, kuperet landskab med humle- og vinmarker. Det siges bl.a. at være Tysklands ølcentrum, og det kan måske skyldes, at der indenfor en radius af 50 km ligger ikke færre end 100 bryggerier!


Ferie, bryllupsrejse til Belgien
Efter brylluppet tog Marie og jeg på en lille bryllupsferie til Belgien. Den rigtige bryllupsrejse kommer til at vente noget længere, men det gør ikke så meget. Vi havde en rigtig hyggelig og dejlig uge med nogle dages camping i Ardennerne i nærheden af Dinant, hvor jeg sidste år friede til Marie, hvorefter vi havde nogle dejlige og romantiske dage med hotel i Bruxelles. I Bruxelles mødte vi forøvrigt Rune og Ane ved et tilfælde. Det var ret sjovt.

På hjemvejen kørte vi forbi den lidet kendte belgiske enklave Baarle-Hertog i og omkring byen Baarle fem-ti km inde i Holland. Byen og omgivelserne er hollandske med undtagelse af en mængde mere eller mindre sammenhængende belgiske områder. Den hollandske del kaldes Baarle-Nassau. Se billede af kortet her nedenfor. For alle, der kender til Belgien og belgiere, kan det ikke komme som nogen overraskelse, at grænsen er draget på kryds og tværs, langs midten af veje, gennem haver, på skråt gennem huse og skoler. Og naturligvis fortælles det også om en café med en del af udskænkningen i hvert land, med visse lukkelovsfordele for den ene del af befolkningen. Grænsen er på gaderne markeret med hvide krydser og lignende. Læs selv stedets historie på Wikipedia eller noget. Aftalen mellem landene er resultatet af en formalisering af en gammel aftale efter en eller anden krig. Måske noget med Napoleon. Find selv ud af det.


Bryllup 4. juli 2009

Den 4. juli 2009 kl 12 lod Marie og jeg os gifte ved vielse i Malt Kirke og efterfølgende bryllupsfest på Skibelund Efterskole. Der er meget mere om brylluppet på bryllupssiden her.


Forårsferie til Provence april 2009

Den 17. til 26. april var Marie og jeg på en lille forårsferie med bilen og cyklerne til Sainte Croix du Verdon i det sydøstlige Provence. Vi havde lejet en lille lejlighed i den lille landsby Sainte Croix ved søen af samme navn i en del af Europas største kløft, Gorge du Verdon. Zoom evt. ind og ud og rundt på kortet herunder.


Vis stort kort

Fredag den 17. var vi på arbejde til kl. 15, hvorefter vi pakkede bilen og tog til min nieces fødselsdag nede hos Sonja. Kl. 20:15 kørte vi derfra direkte til Frankrig. Turen gik fint på trods af en del regn i Tyskland, så kl. 05 overtog Marie rattet og kørte os fra Heidelberg til et stykke inde i Schweiz. Derefter kørte jeg de 500-600 km, hvoraf de sidste 250 km fra Grenoble var landeveje gennem bjergene i udkanten af alperne. Her er Marie et sted i Frankrig, hvor vi spiste frokost.

Vi ankom til byen lørdag eftermiddag efter 20 timers kørsel og var noget trætte, men også glade for vores gode bil med gode sæder, som man kan sidde i så længe uden problemer. Desværre var der forskellige forviklinger med udlejerne mv., som gjorde, at vi måtte vente en del i kulden og regnen på at få nøglerne til lejligheden, men vi kom da ind til sidst og fik til sidst os selv installeret ved et lækkert måltid på restauranten 50 meters gåafstand derfra.

Landsbyen er meget lille og lagt op til at huse franske turister i sommerboliger. 400 meter fra lejligheden lå et lille supermarked, hvor vi kunne få det meste af det, vi skulle bruge. Resten købte vi på én gang en af de første dage i et stort supermarked i Riéz 10 km derfra. Da vi spurgte udlejerne, hvor nærmeste større indkøb var, sagde konen Manosque. Det var først nogle dage senere, vi fandt ud af, at Manosque ligger 45 km væk. På de små veje ville det blive 45 min. kørsel hver vej! Det svarer til at fortælle vores nabo, at nærmeste indkøb er i Vejle. Ret sort snak. Hun må have talt om shopping efter tøj eller sådan noget, vi ved det ikke. Her er lidt billeder af landsbyen og de smukke omgivelser. Krydderierne som timian og rosmarin blomstrede, og vi plukkede, hvad vi skulle bruge til madlavningen.

Om mandagen så vejret rimeligt ud om formiddagen, så vi tog ud at cykle. Desværre begyndte det ret hurtigt med byger, så vi måtte stå lidt i læ et par gange under nogle træer. Det var desværre også temmelig køligt, men det var stadig en flot tur.

Tirsdag kørte vi østpå ind i kløften ad D952, hvilket bød på en del bjergkørsel. Vejret var nu blevet meget bedre end dagen før og dagen og hele resten af ugen fortsatte med sol og varmt vejr.

På vejen fandt vi en rasteplads, hvorfra der gik en vandrerute ned i kløften, som i dette område er meget dyb, relativt smal og stejl. Flere steder kunne man ikke engang se vandet i bunden. Vi fandt et vandfald, som fossede mellem træerne på en sjov måde, og det udforskede vi lidt.

På et tidspunkt fik vi også skrevet et par postkort over en kop kaffe og en øl. Jeg lavede selv en løbende billedbehandling på computeren hjemme i lejligheden.

Om onsdagen cyklede vi en dejlig tur i sol og varmt vejr, og på vejen blev der plads til lidt solbadning. Vi kunne nu godt mærke, at vore cykler var forsynede med dansk gearing, som ikke helt stod mål med de stigninger, vi skulle forcere, selvom vi ikke kørte i egentlige bjerge.

Torsdag tog vi ud at sejle i kano et stykke op ad floden ind i kløften og tilbage igen. Det var en god og hyggelig måde at se det hele nedefra.

Efter sejladsen kørte vi rundt om den østlige del af kløften ad D71, D955 og D952. Det er et imponerende landskab.

Læg lige mærke til udfordringen ved at køre i en by, hvor vejene er så stejle, at det nederste, man har i synsfeltet f.eks. nede i venstre hjørne, er en skorsten på taget af et toetagers hus i gaden, hvor vi boede.

Om fredagen havde Marie hovedpine, og jeg cyklede en tur alene om formiddagen, mens Marie sov lidt mere. Her er et billede af byen lidt fra afstand. Resten er fra andre steder på cykelturen.

Om eftermiddagen så vi, hvad vi tror, er civilforsvaret, der øvede sig på at opsamle vand fra søen til brug ved slukning af skovbrande, som det snart er ved at være sæson for. De kom flyvende fra den modsatte ende af søen og samlede vand op, hvorefter de fløj en venderunde og vendte tilbage til det militære område, hvorfra de kom.

Lørdag kørte vi hjem. Det gik i det store hele glat med kun sammenlagt en times kø i Schweiz og Tyskland. Jeg kørte de første 17 timer, og Marie de sidste 3, så vi var hjemme søndag morgen kl. 6:15.


Flanderen Rundt 2009

Fredag den 3. til 6. april var Marie og jeg med Jakob fra ølklubben i Belgien at se årets udgave af Flanderen Rundt og nyde lidt af landets andre gaver. Vi kørte fra Århus fredag morgen og boede fredag til søndag i den lejlighed i Brugge, vi også brugte med ølklubben sidste sommer. Vi kunne ikke få den natten til mandag, så den benyttede vi til at tage en overnatning på hotel i Bruxelles.

Vi brugte naturligvis fredag aften til at sondere ølterænnet i et par af de kendte ølsteder i byen, og lørdag kørte vi ud i landet på et uanmeldt besøg hos De Struise Brouwers, som vi også besøgte i sommers. Det havde dog denne gang ikke lykkedes os at træffe nogen aftale med dem på forhånd. Vi var ret heldige med at møde bryggeren Urbain, da han var hjemme et øjeblik mellem en tapning i produktionsbryggeriet og et kundemøde i Bruxelles. Han var heldigvis flink til lige at fortælle lidt om, hvad de har lavet siden sidst og så, mens han selv kørte til bruxelles, lade os smage en ice bock version af Black Albert på 26%. Den var rigtigrigtig god! Som en intens og koncentreret version af Black Albert, hvilket den jo også er. Man har ved hjælp af en frysningsproces fjernet halvdelen af vandet fra den almindelige Black Albert på 13% og dermed fået styrken op på det dobbelte, men smagen og den cremede konsistens er bevaret i en forstærket udgave, som stadig er virkelig blød og lækker. Vi ville gætte på en styrke på under 14%.

Om aftenen mødte Jakob og jeg fire andre danskere på 't Brugs Beertje. De var i midten af 20'erne, tror vi nok, og på cykelløbsferie, hvor de skulle se Flanderen Rundt, Gent-Wevelgem om onsdagen og Paris-Roubaix den følgende søndag. To af dem var også ølinteresserede. Men vi kunne ikke helt forstå deres strategi, idet de i år havde valgt at rejse i en autocamper! De boede i den et sted udenfor ringen om Brugge og havde tænkt sig at køre ud til cykelløb i den. Desværre er den jo så umulig at komme rundt med, at de kun kan komme til at se rytterne ét sted på ruten, og indeklimaet i vognen efter en uge med de fire tør jeg slet ikke tænke på.

Ølmæssigt vidste de nogle ting, men bar alligevel præg af ikke at have den store erfaring. Jeg vil tro, de har læst en masse på RateBeer og andre ølsites på nettet, men uden at have besøgt bryggerierne, talt med brygmestrene eller drukket øllene selv. Det er en noget anden tilgang til det, end da vi selv startede med belgisk øl for 11-12 år siden. Da var der ikke noget internet af betydning og ingen øl eller tilgængelig viden om det i Danmark. Man kan sige, det var pionérarbejde, hvor vi drak først og spurgte bagefter; vi prøvede mange forskellige ting, og studerede nærmere det, vi syntes bedst om og fandt mest interessant. De her fyre havde på forhånd læst nogle ting og dannet sig nogle forudindtagede meninger om øl, de aldrig havde drukket samt dannet sig et noget romantiseret billede af belgisk ølbrygning over én kam. Dette garnerede de så i flæng med udtryk som "maltprofil" og "skrue på humleknappen", så de i virkeligheden blev temmelig svære at tage alvorligt.

Søndag stod Jakob og jeg halvtidligt op for at gå ned i byen og se rytterne køre op til indskrivning inden løbet skulle skydes igang fra byen centrale plads kl 09:45. Især belgierne Tom Boonen, sidste års vinder Stijn Devolder og den evige toer Leif Hoste høstede ekstra jubel fra de tusinder af tilskuere, der helt og aldeles fyldte den ellers temmelig store plads.

Da vi havde set rytterne køre afsted, checkede vi ud af lejligheden og begav os til den meget berømte og berygtede 5. mur, Koppenberg, lige syd for Oudenaarde, hvor der traditionelt bliver sat nogle af løbets afgørende angreb ind. Vejret var fantastisk, og der var naturligvis et par tusinde andre, der også havde fået samme idé med at se cykelløb der, selvom det krævede en smule klatring i brombærkrat og forcering af mudrede flamske græsenge. Løbets afgørende aktører var blandt de første til at passere den stejle brostensstigning. Vi fik også lige set Cancellara med cyklen minus en knækket kæde på nakken forcere til fods for derefter at finde ud af, at ingen servicebiler kører den vej og slutteligt trille ned ad Koppenberg og ud af løbet.

Efter Koppenberg skyndte vi os til Geraardsbergen, hvor den meget berømte næstsidste stigning, Kapelmuren, befinder sig på toppen af den bakke, byen er bygget op ad. Desværre kom vi ikke helt i tide til se dem helt oppe på brostensstykket, men det skal man muligvis også være der fra morgenstunden for at komme til. Men vi fik dem dog at se på helt nært hold lige, hvor rytterne begynder stigningen op igennem byen. Her så vi det afgørende udbruds fire ryttere komme med 30-40 sekunders forspring til feltet. Løbets afslutning så vi på en tætpakket café med fjernsyn, hvor tilfredse belgiere kunne se Stijn Devolder køre fra førergruppen og efter 15 kilometers solokørsel vinde for andet år i træk.

Så kørte vi til Bruxelles, hvor vi fandt en parkeringsplads lige ved Rue Haute nr. 2. Det var et sikkert tegn til at aftensmaden skulle indtages med det samme, og at check-in på hotellet nede i byen kunne vente, til rejsestøvet var skyllet grundigt ud ad halsen. Det lykkedes med delvis hjælp fra ejeren, der gav os ekstra øl på husets regning, og vi fik vore værelser, denne gang med en smule udsigt.

Inden længe blev det tid til for alvor at få en øl, og vi begav os ind imod Grand Place. På vejen passerede vi Poechenellekelder kun 300 meter fra hotellet, og vi blev med det samme genkendt og fik knus og kys og løfte- og svingomture af vores stamtjener, Cedric. Meget hjemligt! Her fik vi bl.a. en omgang prøvesmagning af fem bryg fra det lille enmandsforetagende, Brasserie de la Senne, som har rødder hos Cantillon. Vi nød rigtig for første gang i år at kunne sidde ude, og Jakob benyttede da også lejligheden til lige at få sig et par prøvesmagninger ovre hos Chokoladedamen på den anden side af gaden. Herfter aflage vi besøg i Delirium, hvorefter vi returnerede til Poechenellekelder, hvor vi blev resten aftenen til de lukkede.

På Poechenellekelder så vi desværre nogle andre unge danskere, der også havde været til cykelløb. De var, ligesom typerne i autocamperen i Brugge, RateBeer-ølentutiaster, der kastede om sig med store gloser og bestilte alle de øl, de havde læst om på nettet, men uden i at have megen respekt for, hvad de egentlig fik. Da to af dem var blevet fulde nok til at tage hjem, blev de sidste to hængende, og især den ene var ved at blive meget fuld og lignede en, der snart ville sove og kaste op. Da var det så, at de lige skulle have en Bush Prestige, som er en stor flaske på 12%, der koster en bondegård. Tjeneren advarede dem om, at den var stærk, og det mente de sagtens, de kunne klare med det resultat, at da de havde drukket en tredjedel, faldt den ene næsten ned fra stolen og måtte bortvises. Da den anden så skulle til at betale, fandt han ud af, at han var nødt til at gå ud i byen efter penge! Dårlig stil. Han forsøgte så at give et kamera, en jakke og resten af øllen(!) i pant, mens han fandt en hæveautomat. Ikke smart. Marie gik ud og passede på fulderikken, der sad og hang udenfor, mens den anden kom tilbage med pengene. Det var en flov aften for Danmark.

Turen hjemad om mandagen gik forbi Drankengeers i Gent og forløb ellers ret glat uden andet end sammenlagt en times forsinkelse i Holland og tyskland på grund af myldretid og vejarbejde.


Finanskrisen kradser

Vi har lige overstået en fyringsrunde i bankens udviklingsafdeling, som i vores område pt. ser ud til netop at være blevet beskåret med ca. 7%. Marie og jeg er dog gået fri denne gang. Gruppen af folk, som blev fyret, lader til at været ret blandet både i alder og jobfunktion, hvilket tyder på, at der er tale om en generel nedskæring og ikke en organisatorisk eller strategisk omlægning. Blandt de fyrede er desværre mindst en håndfuld, som vi enten ved, hvem er, eller endda kender rigtig godt. Og det ser ikke ud til, at nogen afdelinger er gået fri.

Der er nok ikke andet at gøre end at sætte pris på ikke selv at være blevet fyret og så ellers håbe, at de uheldige hurtigt finder anden beskæftigelse samt, at der ikke kommer flere af den slags runder. Folk er kede af det, og mange har med rette følt sig noget magtesløse og forundrede over denne situation, som er kommet meget pludseligt uden nogen form for forudgående advarsler eller anden optræk. Selvom de fleste vist synes, at selve måden, det foregik på, har været så god som mulig, så har det været en dyster og ubehagelig begivenhed at være med til.