··· Chimay ···

Chimay er et af de mest kendte trappist-bryggerier og laver tre øl; en hvid, en rød og en blå:

• Den hvide er nærmest en slags trippel -- lys, meget tør og kraftigt duftende.
• Den røde er den "originale" Chimay. Den er rødlig i farven, lidt sødere end den hvide, men stadig tør i forhold til andre af dubbel-typen.
• Den blå er en mørk og meget kraftig øl, som også gennem de senere år er den, som gør Chimay kendt ude om i verden. Styrken er på 9% vol. og smagens krydrede karakter hjælpes på vej af alkoholen. Man kan ikke smage, at øllen er "sprittet", men styrken forstærker på en måde de andre smagsnuancer, som er tilstede. Øllen har sødme men er ikke så sød som så mange andre mørke belgiere. Faktisk er den ovre i den lidt bitre ende af disse øltyper.

Den vigtigste ting, jeg har lært om denne øl, er, at den bliver meget bedre af at blive lagret. I hvert fald efter mine smagsløg! Hvor den nye Chimay Bleue er bitter, bliver den efter et par år meget mere sød og behagelig i duft og især i smag. Den nye Chimay er en anelse grumset, men en lagret er ofte helt klar, fordi grumset har lagt sig som bundfald i flasken.
Jeg synes, det er synd at drikke en ny Chimay Bleue, når man ved, hvor god den bliver efter nogle år. Det er faktisk lidt at regne som barnerov. Jeg ved ikke, hvor længe man kan lagre den. Jeg har smagt den op til fem år gammel, og da er den rigtig god, men jeg har hørt om drikkelige Chimay'er fra 1964. Allerede efter et til to år er der dog sket væsentlige ændringer, så det må være minimum for lagringstiden på denne øl. Hvis man skal lagre Chimay Bleue, så må man vel nok anbefales at købe den i de store 75 cl flasker. De går også under navnet Chimay Grande Reserve.