Skiferie i Nordseter, Norge 2012
I uge 2 var Marie og jeg på en uges skiferie i Nordseter i Norge. Vi havde ret godt vejr de fleste dage, og der var fint med sne.
som et forsøg har jeg lagt alle billederne op her: Billedalbum på Google+
Vi har før været glade for at være i Rauland Fjeldstue, men den har åbenbart skiftet ejer og "koncept" og er vist blevet en tand for smart for os. Vi fandt i stedet en anden lille familieejet fjeldstue i Nordseter ved Lillehammer, som passer godt til os. Der er forholdsvis få værelser, fredeligt og roligt, masser af lænestole og sofaer og gang i pejsen.
Vi tog båden fra Frederikshavn til Oslo lørdag morgen den 7. januar og var fremme efter en lang og noget kedelig sejlads i Oslo kl 18:30. Vi kørte derfra uden de store dikkedarer de 200 km direkte til Lillehammer og videre op i fjeldet til Nordseter, hvor vi ankom til hotellet ved 21-tiden. Så var vi klar til at få fat på nogle ski og komme afsted næste morgen.
Vi var lidt overraskede over terrænet, som var noget mindre kuperet, end vi havde troet. Lillehammer ligger i dalen, og Nordseter ligger næsten helt oppe i fjeldet. Fra Nordseter er der derfor både løjper, der går op i fjeldet og løjper, der går ned i dalen. Vi kan godt lide udsigterne på højfjeldet, så der kørte vi op og tog turene de fleste dage. Men det overraskende for os var, at det høje terræn nærmest var ét stort plateau med en håndfuld søer i forskellige størrelser med løjperne kørende rundt om og imellem sig. Det var højfjeld men ikke særlig højt fjeld. Derudover var så nogle lokale toppe, der ragede omkring 100 meter højere op, men det var faktisk det eneste, der lå helt over trægrænsen. Vi fik besteget to af disse toppe, hvorfra vi havde nogle gode udsigter.
Den længste tur, vi kørte, var faktisk den første dag, hvor vi ellers kom lidt senere afsted, fordi vi først lige skulle have lejet nogle ski i det nærliggende aktivitetscenter. Vejret var fremragende med sol og 5 graders frost, så vi havde lagt en fin tur op i fjeldplatauet og rundt om en sø. Desværre vist det sig så, at løjpen var lagt om, så vi kom ud på en længere omvej for at komme tilbage. Vi havde selvfølgelig kort med, så vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvor vi var, men klokken blev efterhånden mange, og fordi det var så tidligt på året, faldt mørket også tidligt på. Især Marie var også ved at blive noget træt, da vi havde kørt 15-20 km. Det blev så heller ikke meget bedre af, at de sidste 5 km ikke var kørt op af løjpemaskine. Der var et spor, vi var nødt til at følge, og som også gik i den rigtige retning, men det er altid rarere at vide, at man også kan følge det hele vejen tilbage. Og især hvis det bliver mørkt. Sporet gik planmæssigt op på en fjeldtop, Lunkfjell, hvor vi forøvrigt så en kite skier komme kørende på tværs af landskabet. Der var faktisk rigtig god udsigt ned over Gudbrandsdalen, men vi havde desværre ikke rigtig tid til at nyde den, fordi solen nu var gået ned, og der blæste en ret så kold vind. Vi var temmelig trætte og lidt irriterede over den løjpeændring, der var skyld i, at vores tur blev 24 km i stedet for 19 km.
Bortset fra os var der vist kun én anden gruppe gæster, en gådefuld gruppe tyskere i en moden alder. Alle 20-30 stykker, pånær en enkelt, var mellem 60 og 80 år og var tilsyneladende afsted sammen. Dog boede kun en del i selve fjeldstuen og resten i de hytter, der også hører til. Jeg skulle mene, at der er ok skiområder til langrend i Tyskland eller deromkring, så der må være en særlig grund til, at de har valgt den lange tur i bil og båd eller fly og mere bil til et lille hotel et sted i de norske fjelde. En af dem var tilsyneladende en form for rejseleder, og det blev efterhånden klart, at de havde et helt håndfast program for dagen og aftenen, som man faktisk kunne sætte sit ur efter, hvis man gad. De havde tilsyneladende et uddybende kursus i langrendens forskellige stilarter, og hver aften kl 18:00.00 mødtes de til en debriefing-seance, inden maden en halv time senere, mellem kl 19:30 og 20 var der kaffe eller te i sofaområdet ved pejsen og fri samtale, inden den tekniske debriefing kl 20:00.00 i TV-stuen. Der blev dagens mange og lange videostudier af deltagernes langrendsstil gennemgået i deltaljer og diskuteret.
Jeg tænkte på den bog, jeg lige havde læst, af Peter Bastian, hvori han beskriver nogle buddhistiske retreats til en guru et sted i Himmalaya. Det er måske samme koncept, man skal forestille sig. det kan også være, de bare er mere punktlige, når de holder ferie.
Skal man udelukke én ting, der kan lokke folk op i de norske fjelde, må det være de kulinariske tilbøjeligheder, der hjemsøger vort nordiske broderfolk. Det var udmærket, lunet købebrød og myseost til morgenmaden og lidt salatingredienser og fetaost om aftenen, der trak læsset for mit vedkommende. Resten kom direkte fra en kæmpe fryser og ned i en gryde med vand eller friture. Noget skuffende, faktisk, men nok ikke så usædvanligt.
Generelt havde vi ret godt vejr og godt med sne hele ugen. Efter den lange første dag, tog vi en kort tur dagen efter. Det var så også den eneste dag, vi havde, hvor det var kraftig sne og masser af blæst. Vi tog en løjpe igennem noget skov for at få lidt læ. Desværre var vi næsten hjemme igen, da vejret klarede lidt op, og så gad vi ikke rigtig at køre ud på en ny tur. Så vi var hjemme ved 14-tiden og kunne så læse lidt og se noget Deep Space Nine.
Ellers havde vi noget sol de fleste dage og planlagde den dag med den bedste vejrudsigt til at lave en toptur til en nærliggende fjeldtop, hvorfra der var udsigt til alle Norges højeste bjerge i Jotunheimen og Rondane. Der var også en fin lille nødhytte på toppen, som må kunne benyttes i yderste nødstilfælde. Eftersom der ingen løjpe gik derop, måtte vi traske noget i den løse og dybe sne på vores side af bjerget, som åbenbart var læsiden. Det blev straks meget lettere at komme op, så snart, vi var over trægrænsen. Der var den løse sne blæst væk og resten frosset fast og hårdt, så man ikke sank i, og det hjalp også en del på Maries humør.
Fra fjeldtoppen var der en fantastisk udsigt, og dagen var ekstremt velvalgt. Vejret var helt klart med sol og ignen vind. Og så havde vi hele bjerget for os selv. Den eneste lyd, der hørtes, var, da de afprøvede luftalarmerne nede i Gudbrandsdalen kl 12. Vi kunne ganske rigtigt se meget vidt omkring og også helt hjem til Nordseter.
Den sidste hele dag kørte vi op og 19 km rundt om en stor sø. Efter 11-12 km kom vi til et højfjeldshotel ved Hafjell. Der fik vi en kop varm kakao, som overraskende nok ikke var specielt hundedyr. De havde en rigtig god udsigt ud over højfjeldet. På vejen derhen snakkede vi om, hvordan det lignede The Overlook Hotel fra filmen The Shining, som vi netop havde set, da det sneede et par dage før. Det giver selvfølgelig en ekstra god effekt at se den i et hotel langt oppe i sneen.
Vi skulle med båden fra Oslo fredag aften kl 19:30, så vi havde hele dagen til at komme derned. De 200 km tog tre timer at køre, så vi fik også tid til at hygge os i Lillehammer og se lidt nærmere på den. Det er en rigtig hyggelig lille by, i hvert fald i området ved den snedækkede gågade, hvor vi gik rundt. Vi fandt også en hyggelig lille kaffebar med rigtig god kaffe, lige midt på gågaden.
På båden hjemad fik vi et udmærket og rigeligt måltid, men på grund af en fandens masse teenagermøgunger fik jeg ikke lukket et øje hele natten. Vi sejlede hjem fredag aften, og da er der åbenbart disko osv. på færgen, og personalet var åbenbart ikke i stand til at dæmpe gemytterne. Vi fik dog 300 kr. i kompensation næste morgen, så vi bl.a. kunne få noget morgenmad og derfor ikke skulle bruge tid på det efter ilandkørslen.
Motionsløbskalenderen 2012 er klar
Som tidligere annonceret bliver 2012 et år med en ambitiøs plan. Den er fremlagt her. Det afgørende for gennemførelsen bliver, at jeg er klar og i god form allerede i april, samt at jeg får opretholdt en stor træningsmængde gennem vinteren. Jeg vil forsøge at gennemføre en vinter uden off-season. Det betyder for mig tre-fire træningspas om ugen med minimum en lang tur. Jeg vil her forsøge at holde den lange tur på omkring de 100 km, så jeg ikke skal øge træningsmængden alt for meget i det tidlige forår. Til den tid skal jeg i forvejen øge intensiteten, og så vil det være godt i forvejen at have grundlaget i orden.
Højdepunktet må blive 24-timersløbet i Middelfart 2. juni, hvor jeg håber at komme over 550 km i løbet af de 24 timer. Der er dog mange faktorer, der vil spille ind i både forberedelser og undervejs i selve løbet, især når man kører det for første gang. Det er derfor meget svært på forhånd at være sikker på, hvordan det kommer til at gå.
Vægtmæssigt regner jeg med at være på mit mål på 72 kg omkring marts måned. Derefter skal vægten selvfølgelig holdes konstant derefter, hvilket også vil gavne mig i de franske bjerge til sommer. Det er 3 kg under min vægt i 3.g i 1995, men jeg er i øjeblikket på 73,5 kg, så selvom jeg ikke troede, det var muligt, går det ret roligt ned med et halvt kilo om måneden med undtagelse af måske december måned. Vi cykler på arbejde så meget som muligt, træner hvad jeg nu gør og spiser fornuftigt til frokost. Det er sådan set det eneste, så det er ikke nogen egentlig vægttabskur. Det ville jeg nok ikke gide i længden.
Alpetramp 2011, også med Marie
Det sydfynske motionsløb Alpetramp køres hvert år som sæsonafslutning, i år søndag den 23. oktober, i de Sydfynske Alper og byder på to bakkede ruter på 63 km hhv. 125 km. Jeg kørte selv 125 km, og Marie kørte 63 km i sit første motionsløb for sig selv.
Vi klarede os begge rimelig godt og kom begge indenfor bedste femdel hhv. sjettedel indenfor hver vores klasser. Marie blev nr. 12 ud af 61 kvinder, og jeg blev nr. 53 ud af vistnok 333 deltagere. Jeg har her en mere detaljeret beskrivelse af dette rigtig fine løb. Der er i øvrigt flere løbsbeskrivelser fra andre løb her på cykelsiden.
Ellers er jeg nu så småt ved at lægge træningsgrundlaget for næste sæson. Jeg har nemlig tænkt mig at forsøge at være rimelig klar allerede omkring april 2012. Jeg strikker en motionsløbskalender sammen på cykelsiden, og kan jeg slippe for uforudsete besværligheder, bliver det nok en ret ambitiøs plan.
Arkiv til gamle nyheder
Jeg har lavet et lille arkiv med de gamle nyheder her fra siden, så det er muligt at bladre lidt tilbage i tiden. Arkivet ligger her.